
Vi passer ekstraordinært godt på dig i en ekstraordinær tid …
Pladsen og alle faciliteter er alene åben for overnattende gæster, betalende besøgende til enhederne, samt for byens børn iflg. med voksne, når man f. eks. besøger BAR’ Hyggelig eller kommer for at shoppe i butikken.
Vi (Tina) har i disse Corona tider opfundet et klemmesystem, således at vi kan sikre, at der ikke samles uhensigtsmæssig mange personer i hver facilitet, hvilket selvsagt kan give lidt ventetid udenfor, men det er alene for din sikkerhed.
Alle besøgende til pladsens enheder skal via INFO inden indgang i pladsen, hvilket betyder at der ikke kan ankomme gæster udenfor åbningstid i INFO & SHOP, medmindre enheden der skal besøges, har meldt gæster, og fået udleveret klemmer til disse. Bar’ Hyggelig er ligeledes åben, både hvad angår terrasseområdet og de indendørs faciliteter, men det er indgang via INFO såfremt man ankommer som udefrakommende, så vi kan sikre din og vores fremtid.